På Tippen har vi 2 faste arrangementer hvert år som ligger fast. Ud over sommer- og julefesten er vi gode til at markerer, hvis der sker noget ekstraordinært. Det være sig rejsegilder, indvielse af nye lokaler mm. 

Vi vil på denne side lægge billeder ind af de forskellige arrangementer.

Sommerfesten

Sommerfesten afholdes den 2. fredag i juni fra kl. 16.00 - 18.30. Sommerfesten er for børnene og deres pårørende. Vi plejer denne dag at kunne samle omrking 200 gæster. 

Vi starter med en velkomstdrink, hvorefter der er mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter rundt om på Tippen. Det kan være cross opvisning, fodbold, kryds og bolle, ristning af skumfiduser, hoppepude mm. HVert år er der også en "hemmelig" aktivitet, som er ny hvert år.

Kl. 17.30 samles alle i det store telt til spisning. Menuen består af kyllingbryst, grillben, pølser, salater og kartoffelsalat. Der sluttes af med hjemmebagte småkager og kaffe.

Julefesten

Julefesten afholdes den 1. fredag i december fra kl. 16.00 - 18.00. Julefesten er for børnene og deres forældre. Julefesten afholdes i vores gymnasiksal. Her starter vi med kaffe/the/sodavand og æbleskiver. Herefter kan man vælge mellem 3 værksteder, klippe/klistre, lave juledekoration eller dekorere sit eget honninghjerte.

Imens man går rundt kan man nyde et glas gløgg og hjemmebagte småkager.

Kl. 17.30 mødes vi alle til fælles dans om juletræet, og er vi heldige komme julemanden forbi med en godtepose til børnene.