•  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Det regnede......

For første gang i Tippens histore regnede det under hele sommerfesten, men alle - gæster som personale havde taget JA hatten på, så det var alligevel en fantastisk dag.

Sommerfesten kører efter det samme koncept hvert år. Det betyder, at alle ved, hvem der skal gøre hvad, og alle gæster ved, hvor de skal gå hen til de forskellige aktiviteter.

Dette blev der så ændret på i år. 

Vores rodeotyr blev flyttet over i maskinhuset. Der var rigtig mange børn og voksne, der skulle prøve kræfter med "dyret". Det gav mange grin. 

Ristning af skumfiduser blev flyttet ned i Skolens nye bålhus. Perfekt sted hvor vi kunne sidde i tørvejr. Samtidig kunne alle gæster så tage Skolens nye legeplads i brug.

Diverse spil blev flyttet indendørs på administrationsgangen.

Fodbold, crosskørsel og ridning på heste kunne vi af gode grunde ikke flytte indendørs. Men mange trodsede regnen og besøgte alligevel disse aktiviteter.

Normalt spiser vi kl. 17.30, men vi rykkede tidspunktet frem til kl. 17.00 pga. vejret. Det betød, at Tippens Grillteam fik sved på panden, for pludselig var der en halv time mindre at gøre godt med. Grillteamet blev klar og kl. 17.00 kunne de første gæster sætte gaflen i ny grillede ben, kylling og pølser. Hertil kunne de nyde kartoffelsalat, salat og brød.

Middagen blev traditionen tro afsluttet med kaffe og hjemmebage småkager.

Kl. 18.00 tændte vi igen for rodeotyren, og der var en kødrand af børn, der lige skulle nå en ekstra kamp med tyren, inden festen sluttede kl. 18.30.

Igen i år havde vi besøg af unge, der tidligere har boet på Tippen. 13 unge mænd og kvinder havde taget imod tilbuddet om at deltage i sommerfesten. (Vi fik taget billede af de 11)

Det er altid fantastisk at få besøg af tidligere beboere. Vi bliver så stolte, når vi hører, hvordan de klarer sig i dag. Og ja, vi kniber også en tåre. Tusind tak for besøget til Jer, vi glæder os til at se Jer igen. 

Tusind tak til alle for en fantastisk dag.